Der skal betales gebyr i forbindelse med en ansøgning om navneændring.
Gebyret dækker sagsbehandlingen af ansøgningen og er i 2025 kr. 611,80.
Gebyret skal betales i bestillingssystemet, når du indsender ansøgningen via borger.dk
Ansøges der med papirblanket, skal gebyret betales i banken/netbank med girokortet på papirblanketten, og der skal vedlægges en printet kvittering for betalingen til ansøgningsblanketten. Ansøgning og kvittering for betaling skal sendes med alm. post/afleveres til kirkekontoret i bopælssognet; det må ikke scannes og mailes (se nederst på siden, hvordan du finder dit bopælssogn).
Kun et gebyr, hvis flere i familien ændrer navn samtidig (inden for 14 dage):
Ændrer I navn samtidig i familien, skal der kun betales et enkelt gebyr. Dette gælder for forældre og børn/plejebørn under 18 år.
Navneændringer er gebyrfri, hvis:
- navneændringen er for et barn under 18 år, som følger af en forældrenes navneændring (barnet skulle være født, da forælderen fik sin navneændring).
- navneændringen søges i forbindelse med vielse og der skabes et navnefællesskab mellem ægtefællerne. Der kan ansøges om navneændring ved vielse senest 3 måneder efter vielsen. Der skal udfyldes ansøgning om Navneændring ved vielse indtil tre måneder efter vielsen.
- det er første navneændring for et adopteret barn.
Refusion:
Gebyret kan ikke refunderes, hvis ansøgningen ikke kan imødekommes, eller den trækkes tilbage. Gebyret kan heller ikke refunderes, hvis en eventuel medunderskriver ikke ønsker at signere ansøgningen.
Har du ved en fejl betalt gebyr, skal du kontakte dit bopælssogn/din sønderjyske fødekommune for nærmere vejledning.
> Find dit bopælssogn på borger.personregistrering.dk
> Find din sønderjyske kommune hvis du er født i Sønderjylland
> Slå op i ordbogen, hvis der er ord og betegnelser, du ikke kender
> Læs mere om gebyr hos familieretshuset.dk