Her kan du finde forklaring på ord og begreber inden for personregistrering
Administrativt personnummer
Personnummer, der udtages på personer, som ikke har bopæl i Danmark, for at f.eks. et dødsfald og en begravelse kan registreres i CPR.
Anmelder
Den, som anmelder en begravelse. Personen skal være afdødes nærmeste pårørende.
Begravelse
Er fællesbetegnelse for, hvad der sker med afdøde efter dødsfaldet.
Begravelsesmyndighed
Den kirkebogsførende præst i afdødes bopælssogn er begravelsesmyndighed.
Bopælssogn
Det sogn, hvor din folkeregisteradresse hører til. Det er personregisterføreren i bopælssognet, som står for dine registreringer i CPR, når du f.eks. ændrer navn.
CPR/CPR-registret
CPR eller Det Centrale Personregister indeholder oplysninger om borgere i DK, læs mere på cpr.dk (nyt vindue)
Hændelsessogn
Nogle registreringer skal laves i det sogn, hvor de sker. F.eks. en vielse eller dødsfald/begravelse for en person, som ikke har et dansk personnummer
Indrejse
Når du flytter permanent til Danmark og får en folkeregisteradresse og et personnummer
Jordpåkastelse
En del af begravelsesritualet. Præsten kommer 3 små skovlfulde jord på kisten og siger '(afdødes navn) Af jord af du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå'.
Kirkebogsførende præst (kbf)
Hvert sogn har en kirkebogsførende præst, som har det overordnede ansvar for at der registreres korrekt i CPR-systemet. I mange sogne uddelegerer præsten registreringen til en personregisterfører.
Kirkelig begravelse
Højtidelighed, som foregår i kirken, hvorefter præsten tager med ud på kirkegården og foretager jordpåkastelsen og lyser velsignelsen der. Kisten bliver ikke brændt, men bliver nedsat i jorden.
Kirkelig bisættelse
Højtidelighed, som foregår i kirken, hvor præsten også foretager jordpåkastelsen og lyser velsignelsen. Kisten bæres ud til rustvognen, som kører kisten til krematorium.
Ligpas
Skrivelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis afdøde ønsker at blive kistebegravet i udlandet. Ligpasset skal følge kisten.
Nærmeste pårørende
Nærmeste pårørende til en afdød er ikke nødvendigvis et familiemedlem. Det kan også være en ven eller bekendt, som måske ved mere om afdødes ønsker end familien. Er der ingen nærmeste pårørende, vil kommunen, som afdøde boede i, være anmelder på dødsfaldet og begravelsen.
Personregisterfører
Den person, der registrerer fødsler, navne, dødsfald, begravelse mm i CPR systemet.
Udrejse
Når du framelder dig folkeregistret i din kommune og flytter til et andet land.