Indhold
Faderskab - Hvis I er gift
Faderskab inden barnet er født - hvis I ikke er gift
Faderskab efter fødslen og indtil barnet er 28 dage
Hvis barnet er ældre end 28 dage
Eneforældremyndighed
Medmoderskab ved assisteret reproduktion
Medmoderskab med kendt far
Faderskab ved dødfødt barn, eller barn dødt kort efter fødslen
________________________
Børn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far/medmoder. Det er vigtigt, fordi faderskabet/medmoderskabet giver både barnet og faren/medmoderen en række rettigheder og pligter.
Faderskab - hvis I er gift
Er I gift (kvinde og mand), når jeres barn bliver født, bliver faderen automatisk registreret ved fødselsregistreringen af barnet, og I har fælles forældremyndighed.
> Læs mere om fødselsregistrering
Faderskab inden barnet er født - hvis I ikke er gift
I kan udfylde Omsorgs- og Ansvarserklæring på borger.dk med MitID, inden barnet bliver født. Erklæringen sendes automatisk til Familieretshuset, som skal sagsbehandle sagen.
> Udfyld Omsorgs- og ansvarserklæring på borger.dk med MitID
Hvis I ikke kan anvende MitID, kan I udfylde en papirblanket, som I kan downloade.
> Download Omsorgs- og ansvarserklæring på papirblanket (pdf.)
I vil modtage en afgørelse fra Familieretshuset i jeres Digitale Post.
Når barnet er født, skal I selv aflevere en kopi af afgørelsen til mors bopælssogn. Hvis mor bor i Sønderjylland, skal I selv aflevere den til den sønderjyske kommune, som har registreret fødslen. Mors bopælssogn/den sønderjyske kommune får ikke automatisk besked fra Familieretshuset.
> Find mors bopælssogn og indtast mors adresse på borger.personregistrering.dk
> Find mors bopælskommune, hvis barnet er født i Sønderjylland
> Slå op i ordbogen, hvis der er ord og betegnelser, du ikke kender
Faderskab efter fødslen og indtil barnet er 28 dage - hvis I ikke er gift
Hvis I ikke er gift, skal I have faderskabet registreret i forbindelse med barnets fødsel, inden barnet bliver 28 dage gammelt.
Digital ansøgning
I ansøger om faderskab, der giver jer fælles forældremyndighed, ved at udfylde Omsorgs- og Ansvarserklæring på borger.dk med MitID. I skal begge underskrive erklæringen med jeres MitID. Erklæringen fremsendes automatisk til mors bopælssogn. Hvis mor bor i Sønderjylland fremsendes den automatisk til den sønderjyske kommune, som har registreret fødslen.
> Udfyld Omsorgs- og ansvarserklæring på borger.dk med MitID
> Find jeres myndighed (mors bopælssogn) ved at indtaste adresse på borger.personregistrering.dk (nyt vindue)
> Find mors bopælskommune, hvis jeres barn er født i Sønderjylland
> Slå op i ordbogen, hvis der er ord og betegnelser, du ikke kender
Ansøgning på papirblanket
Hvis I ikke kan anvende MitID, kan I udfylde en papirblanket og sende den til mors bopælssogn/mors sønderjyske bopælskommune.
I modtager begge besked fra jeres myndighed, når faderskabet og den fælles forældremyndighed er registreret i CPR.
> Download Omsorgs- og ansvarserklæring på papirblanket (pdf)
> Find mors bopælssogn ved at indtaste adresse på borger.personregistrering.dk
> Find mors bopælskommune, hvis jeres barn er født i Sønderjylland
> Slå op i ordbogen, hvis der er ord og betegnelser, du ikke kender
Hvis barnet er ældre end 28 dage
Hvis I ikke har nået at få faderskabet registreret ved mors bopælssogn/den sønderjyske kommune inden 28 dage efter fødslen, sender mors bopælssogn/sønderjyske bopælskommune oplysninger om fødslen videre til Familieretshuset. Så snart Familieretshuset modtager oplysningerne, sender de et brev til barnets mors Digitale Post med et link, som I kan benytte til at udfylde Omsorgs- og ansvarserklæring.
Eneforældremyndighed
Hvis du som mor skal have eneforældremyndighed, skal du ikke udfylde Omsorgs- og Ansvarserklæring men afvente, at du bliver kontaktet af Familieretshuset, når barnet er mere end 28 dage. Du kan evt. kontakte din myndighed og fortælle, at der ikke er en anden forælder, så de kan sende sagen afsted til Familieretshuset tidligere.
> Find dit bopælssogn ved at indtaste adresse på borger.personregistrering.dk
> Find din bopælskommune, hvis dit barn er født i Sønderjylland
> Find familieretshuset.dk
Medmoderskab ved assisteret reproduktion
Når to kvinder får et barn sammen ved hjælp af assisteret reproduktion (donor), vil den kvinde, der føder barnet, automatisk blive registreret som barnets mor. Det sker, når mors bopælssogn/sønderjyske bopælskommune modtager fødselsanmeldelsen fra jordemoder. Den anden kvinde kan til gengæld blive registreret som barnets medmor. Når du skal ansøge om medmoderskab er der forskel på, om I er gift eller ej, og om I har brugt anonym eller kendt donor.
> Læs om medmoderskab ved assisteret reproduktion hos Familieretshuset
> Læs om fødselsregistrering
> Slå op i ordbogen, hvis der er ord og betegnelser, du ikke kender
Medmoderskab med kendt far
Er I to kvinder, som skal have fælles forældremyndighed over et barn, hvor I ved hvem faderen er, skal Familieretshuset behandle sagen om medmoderskab.
> Læs om medmoderskab hos Familieretshuset
> Læs om medmoderskab på borger.dk
Faderskab ved barn dødt kort tid efter fødslen, dødfødt barn eller abort
> Læs artiklen 'Barn dødt kort tid efter fødslen/dødfødt barn/abort'
________________________
Øvrige relevante links
> Download papirblanketter til faderskab/medmoderskab
> Læs om faderskab, medmoderskab og forældremyndighed på borger.dk
> Find familieretshuset.dk
________________________