> Udfyld 'Omsorgs- og ansvarserklæring' med MitID på borger.dk
Vær opmærksom på:
Denne guide beskriver proceduren, hvis du udfylder erklæringen EFTER barnets fødsel men før jeres barn er 28 dage gammelt. For at udfylde den, skal I begge have dansk personnummer og MitID. Hvis I ikke har det, skal erklæringen udfyldes på papir.
> Download 'Omsorgs- og ansvarserklæring' (pdf.)
Omsorgs- og Ansvarserklæring skal udfyldes senest 28 dage efter barnets fødsel.
I skal begge underskrive erklæringen inden for 14 dage efter påbegyndelse. Herefter forsvinder erklæringen, og I skal lave en ny erklæring (stadig inden for 28 dage efter barnets fødsel).
Laver I ansøgningen før barnets fødsel, sender systemet automatisk sagen til Familieretshuset.
Når barnet er født, sendes ansøgningen til mors bopælssogn.
Overskrides tidsfristen på de 28 dage, sender mors bopælssogn besked til Familieretshuset om, at der ikke er modtaget erklæring inden for fristen. Familieretshuset skal herefter have erklæringen, som de så behandler.
Klik på 'Start' ved 'Udfyld Omsorgs- og ansvarserklæring om Faderskab eller medmoderskab', og klik herefter på 'Videre'.
Herefter afkoder systemet selv, om jeres erklæring skal sendes til behandling i Familieretshuset eller til mors bopælssogn/sønderjyske bopælskommune . I de tilfælde, hvor jeres barn ikke er født endnu, eller hvis det er mere end 28 dage gammelt bliver jeres erklæring sendt til Familieretshuset. Hvis jeres barn er er mellem 0 og 29 dage gammelt, når I indsender den, bliver den sendt til mors bopælssogn/sønderjyske kommune).
Her vælger du barnets fødselsdato.
klik på 'Næste'
Hvis du ikke allerede er logget ind på borger.dk, skal du logge ind med MitID.
Introduktionsside (Trin 1 af 4)
Her kan du læse, hvad du skal have klar for at lave ansøgning om navneændring og et par ting du skal være opmærksom på.
Udfyld erklæring (trin 2 af 4)
Her kan du læse om betydningen af at underskrive en Omsorgs- og ansvarserklæring og nederst markere, at du erklærer dig enig.
Når du har sat markeringen, vises nogle felter med dit fulde navn, din fødselsdag og din civilstand. Du skal udfylde din mail og telefonnummer.
Du kan vælge om dine oplysninger skal være skjult, for den anden, som skal underskrive erklæringen.
Du skal skrive navn, personnummer, mailadresse og telefonnummer på den anden forælder, som skal underskrive.
Klik på 'Næste'
Oversigt over indtastede oplysninger (Trin 3 af 4)
På oversigten ser du dine indtastede oplysninger. Hvis der er fejl, skal du gå tilbage til trin 2 og rette oplysningerne.
Klik på 'Underskriv'
Håndtering af Persondata (pop-up vindue)
I Håndtering af Persondata kan du læse reglerne for persondata i forbindelse med erklæringen.
I bunden af siden, skal du klikke på 'Ja, jeg har læst ovenstående'
Signering
Du ledes over til MitID og skal endeligt underskrive erklæringen.
Kvittering (Trin 4 af 4)
Til slut modtager du en kvittering, som også sendes til Digital Post. Der står, at du har skrevet under, og hvem der er medunderskriver og seneste dato for medunderskriften. Underskriver den anden forælder ikke senest på den dato, kan I ikke længere tilgå den digitale erklæring. Herefter overtager Familieretshuset faderskabet/medmoderskabet.
Medunderskrift
En omsorgs- og ansvarserklæring skal underskrives af to forældre. Medunderskriver modtager en besked i Digital Post med link til medsignering. Medunderskriften kan også ske direkte i selvbetjeningen på borger.dk. Erklæringen ligger til medunderskrift i 14 dage, og skal signeres færdig af begge forældre inden barnet bliver 28 dage gammel. Hvis erklæringen ikke er signeret inden da, bliver faderskabet/medmoderskabet overtaget af Familieretshuset.
Videre proces
Når erklæringen er færdigbehandlet, modtager I besked i Digital Post.