Digital attestbestilling
Hvis du bor i udlandet (EU, Norden og Storbritannien), og har MitID, kan du bestille en attest på borger.dk.
Du kan i bestillingen vælge brevforsendelse og oplyse din adresse i udlandet, så den kan sendes dertil. Du skal være opmærksom på, at attesten bliver sendt med almindelig brev og ikke rekommanderet.
Hvis du bor i andre lande, kan der være Geoblokering, hvilket betyder, at du ikke kan anvende digital attestbestilling, og du skal i stedet kontakte det sogn, hvor du sidst boede i Danmark eller blev født. Har du MitID, kan du skrive til sognet via en sikker formular.
Du finder link til den sikre formular på sognets hjemmeside eller på sogn.dk. Ved du ikke, hvilket sogn du sidst boede i, kan du finde sognet ved at søge på din seneste adresse i Danmark og sende sikkert ved at bruge linket 'Sikker henvendelse'.
> Find sogn på borger.personregistrering.dk
Attest med fuldmagt
Du kan få en anden til at hente/bestille din attest ved at lave en Digital fuldmagt. Dette kræver at I begge har MitID.
Har den, som skal hente attesten, ikke MitID, skal du følge vejledningen om Digital attestbestilling ovenover.
Attest til ambassade/konsulat
Kan du ikke anvende MitID, eller kender nogen, der med fuldmagt kan afhente attesten i Danmark, skal du kontakte det sogn du sidst boede i, før du rejste ud af Danmark. Du finder sognet ved at søge på din sidste danske adresse.
> Find sogn på borger.personregistrering.dk
Sognet sender attesten efter aftale til den danske repræsentation i udlandet, som er nærmest dig. Når de har modtaget attesten, kontakter de dig, og du kan herefter afhente attesten mod fremvisning af billedlegitimation. Der kan være et gebyr i forbindelse med udleveringen.
___________________________________________
Øvrige relevante artikler
> Læs om sprogbilag fra et EU-land til et andet EU-land for oversættelse og legalisering