Attestbestilling med NemID/MitID på borger.dk
Hvis du har bestilt attest på borger.dk med NemID/MitID, bliver din attestbestilling behandlet på dit kirkekontoret i dit bopælssogn. Hvis du bor i udlandet, bliver din digitale attestbestilling behandlet på dét kirkekontor, hvor du sidst havde bopæl i Danmark.
> Find dit bopælssogn på borger.personregistrering.dk (nyt vindue)
Hvis du er født i Sønderjylland
Hvis du er født i Sønderjylland er det den sønderjyske kommune, hvor du er født, der behandler din digitale attestbestilling. Hvis du skal afhente din attest selv, kan du dog hente den i det sogn, der ligger tættest på din bopæl eller i det sogn, hvor du opholder dig.
> Læs mere, hvis du er født i Sønderjylland
Bestilling af vielsesattester
Hvis du skal bestille en vielsesattest, kan du altid henvende dig til dit nærmeste kirkekontor, uanset om du er født i Sønderjylland eller ej. Hvis du har adresse i udlandet ved attestbestillingen, kan du henvende dig til kirkekontoret tæt på din sidste bopæl i Danmark.
Hvordan kan du ellers få en attest?
Hvis du ikke har NemID/MitID, eller hvis du har behov for attesten her og nu, kan du også henvende dig personligt til et hvilken som helst sogn i DK, i nærheden af hvor du opholder dig.
Kontakt kirkekontoret. HUSK at medbringe billede-ID. Du skal også huske fuldmagt, hvis du skal hente attesten på vegne af en anden over 18 år. Læs evt. hvem du kan hente attester for i linket herunder:
> Find dit sogn på borger.personregistrering.dk (nyt vindue)
_____________________________________________________________
Øvrige relevante artikler
> Find henvisning til Cirkulære 57 og læs om hvem du kan hente attester for
> Læs om digital fuldmagt
> Ikke alle kan få en attest