Indhold:
Formål med behandling af personoplysninger
Dataansvarlig og databehandler
Databeskyttelsesrådgiveren
Hvilke personoplysninger behandles
Hvor længe opbevares dine oplysninger
Love og regler
Dine rettigheder som registreret
Klage over behandlingen af personoplysninger
_____________________
Formål med behandling af personoplysninger
Formålet med behandlingen af dine, dit barns og eventuelt anden forældremyndighedsindehavers personoplysninger er, at dit barn kan blive navngivet, og at navnet kan blive registreret i CPR.
Behandlingen sker på baggrund af et lovkrav (se afsnit om Love og regler).
Dataansvarlig og databehandler
Sognet, hvor barnet har bopæl på tidspunktet for ansøgningen, er sagsbehandlende myndighed og dermed dataansvarlig for behandlingen af personoplysningerne.
Har barnet ikke bopæl i Danmark, er sognet, hvor fødslen er registreret, sagsbehandlende myndighed og dataansvarlig for navngivningen.
Hvis barnet er fødselsregistreret i Sønderjylland, er det uanset bopæl den sønderjyske kommune, hvor fødselsregistreringen har fundet sted, der er sagsbehandlende myndighed og dermed dataansvarlig for behandlingen af personoplysningerne.
I enkelte tilfælde overgår sagsbehandlingen og dataansvaret til Familieretshuset jf. navnelovens § 16, stk. 3.
Sundheds- og Kirkeministeriet (det tidligere By-, Land- og Kirkeministeriet) og de myndigheder, der anvender ministeriets fælles systemer, herunder de sønderjyske kommuner, har fælles dataansvar for behandlingen af personoplysninger, når behandlingen sker inden for Sundheds- og Kirkeministeriets ressort jf. Cirkulære nr. 9447 af 15. juni 2021 om fælles dataansvar.
Folkekirkens databehandler er DXC Technology.
Databeskyttelsesrådgiveren
Spørgsmål om en myndighed under By-, Land- og Kirkeministeriets behandling af dine personoplysninger, kan ske ved henvendelse til Sundheds- og Kirkeministeriets databeskyttelsesrådgiver:
Chefkonsulent Rasmus Paaske Larsen
Tlf.: 3392 3390
E-mail: databeskyttelsesraad@km.dk
Pr. brev: Sundheds- og Kirkeministeriet, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K,
Att.: Databeskyttelsesrådgiveren.
Henvendelser til andre myndigheders databeskyttelsesrådgivere skal rettes til den relevante myndighed.
Hvilke personoplysninger behandles
Myndigheden behandler disse oplysninger om dit barn:
- Personnummer eller evt. fødselsdato for person uden personnummer
- Statsborgerskab
- Ønskede navn
Myndigheden behandler disse oplysninger om ansøger:
- Personnummer eller evt. fødselsdato for person uden personnummer
- Navn
- Forældremyndighedsforhold til barnet
- Adresse, postnummer, by og land
- Telefonnummer
- E-mailadresse
Myndigheden behandler eventuelt disse oplysninger om forælders samlever, stedforælder eller plejeforælder:
- Personnummer eller evt. fødselsdato for person uden personnummer
- Navn
- Forældremyndighedsforhold til barnet
- Telefonnummer
- E-mailadresse
Myndigheden behandler disse oplysninger om eventuelt anden forældremyndighedsindehaver:
- Personnummer eller evt. fødselsdato for person uden personnummer
- Navn
Hvor længe opbevares dine oplysninger
- En ansøgning om navngivning, som godkendes eller afvises af den sagsbehandlende myndighed, bliver, ifølge Cirkulære om aflevering og kassation af kirkebogsarkivalier, gemt i 5 år. Derefter slettes, anonymiseres eller overføres ansøgningen til arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen.
- En digital ansøgning om navngivning, som af systemtekniske årsager ikke når frem til den sagsbehandlende myndighed, gemmes i systemet i 6 måneder, hvorefter den slettes.
Systemtekniske årsager kan fx være, at en digital ansøgning om navngivning ikke bliver endeligt signeret inden fristens udløb, eller at barnet ikke har bopæl i Danmark.
> Læs Cirkulære om aflevering og kassation af kirkebogsarkivalier (CIR nr. 227 af 05/12/1975)
Love og regler
Ansøgningen om navngivning behandles efter følgende regler:
Behandlingen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c og litra e, om retslige forpligtelser og offentlig myndighedsudøvelse jf. Navnebekendtgørelsen, § 1, § 2, samt jf. Navneloven § 16, stk. 1.
Behandling af personnummer sker med hjemmel i Databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
Der anvendes ikke automatiske afgørelser eller profilering i forbindelse med behandlingen.
Den sagsbehandlende myndighed kan indhente relevante oplysninger fra andre myndigheder (som behandler sager om forældremyndighed), hvis dette er nødvendigt for sagsbehandlingen.
Du kan læse mere om regelgrundlaget her:
> Navneloven (LBK nr. 1074 af 09/08/2023)
> Navnebekendtgørelsen (BEK nr. 1753 af 30/12/2024)
> Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister (LBEK nr. 1010 af 23/06/2023)
> Cirkulære om fælles dataansvar i forbindelse med Kirkeministeriets fælles systemer vedrørende personregistrering, sognebåndsløsning samt valg i folkekirken (CIR nr. 9447 af 15/06/2021)
> Cirkulære om aflevering og kassation af kirkebogsarkivalier (CIR nr. 227 af 05/12/1975)
> Databeskyttelsesforordningen (EU-forordning nr. 2016/679)
> Databeskyttelsesloven (Lov nr. 289 af 08/03/2024)
> Tilgængelighedsloven (Lov nr. 692 af 08/06/2018)
Dine rettigheder som registreret
Du har følgende rettigheder i henhold til Databeskyttelsesforordningen.
- Ret til indsigt i de oplysninger, som den pågældende myndighed behandler om dig.
- Ret til i visse tilfælde at få berigtiget dine oplysninger, hvis de viser sig urigtige eller vildledende.
- Ret til at gøre indsigelse mod myndighedens ellers lovlige behandling af dine oplysninger.
- Ret til i visse tilfælde ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for myndighedens ellers angivne sletning indtræffer.
- Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet) finder ikke anvendelse for navngivning, da behandlingen sker som led i en myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige er blevet pålagt ved lov.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, herunder anmode om indsigt i den sagsbehandlende myndigheds behandling af dine eller dit barns oplysninger, skal du rette henvendelse til den relevante myndighed.
> Læs Databeskyttelsesforordningen (EU-forordning nr. 2016/679)
> Find myndighedens kontaktoplysninger på borger.personregistrering.dk
> Læs om dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside
Klage over behandlingen af personoplysninger
Du har ret til at klage over den dataansvarliges behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet efter reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 77.
Du kan kontakte Datatilsynet fra Digital Post eller pr. mail.
> Skriv mail til Datatilsynet til dt@datatilsynet.dk
> Find Digital Post på borger.dk