Vær opmærksom på: Børn på 15-17 år kan ikke selv starte en ansøgning om navneændring på borger.dk, selv om de har MitID. En forældremyndighedsindehaver skal udfylde ansøgningen.
> Find selvbetjeningen Ansøgning om navneændring med MitID
Klik på 'Start' til højre og derefter på den grønne firkant 'Videre'. Hvis du ikke allerede er logget på borger.dk, skal du logge ind med MitID.
Indhold
Introduktionsside
Valg af barn
Navneændring
Oplysninger om ansøger
Betaling
Oversigt over indtastede oplysninger
Signering
Kvittering
Medunderskrift (part 2 og evt. part 3)
Det videre forløb
_______________________
Introduktionsside
Her kan du læse, hvad du skal have klar for at lave ansøgning om navneændring og et par ting du skal være opmærksom på.
Klik på 'Jeg vil ændre mit barns navn'.
Valg af barn
Har du flere børn under 18, skal du på listen vælge det barn, som skal have navneændring.
Klik på Næste
Navneændring
Her står barnets nuværende navn i felterne Fornavn, Mellemnavn og Efternavn.
Du skal rette navnene til de(t) navn(e) der ønskes, og slette de(t) navn(e), som ikke ønskes længere.
Ved mellem- og efternavn skal du vælge hvilken tilknytning barnet har til det nye navn, f.eks. ' Barnets forældres mellem- eller efternavn' eller 'Barnets nuværende mellemnavn'.
Klik på Næste
> Læs om navneregler ved navneændring for børn under 18 år
Pop-up vindue
Der vises et vindue med det navn du ansøger om. Du skal klikke på 'Ja, dette er korrekt', for at bekræfte det ønskede navn. Hvis det ikke er det korrekte navn, skal du gå et trin tilbage og rette i navnefelterne.
Oplysninger om ansøger
Her skal du skrive din mailadresse og telefonnummer. Du kan vælge om oplysningerne skal skjules for en evt. medunderskriver.
Er der en anden forælder, som også skal skrive under på ansøgningen, skal du skrive deres personnummer, fulde navn og mailadresse.
Skal barnet have et slægtsnavn fra en pleje- eller stedforælder, skal dennes navn, personnummer og mailadresse også oplyses.
Er barnet 15-17 år og har MitID, skal du skrive personnummer, navn og mailadresse til barnet.
Klik på Næste
Betaling
Her skal du markere, i hvilken forbindelse, du søger om navneændring.
Klik på Næste
Du skal betale
Hvis du skal betale, bliver du ført videre til et betalingsvindue, hvor du skal anføre dine betalingsoplysninger. Du skal vælge hvilken betalingsmåde du ønsker at bruge.
Når du har oplyst dine betalingsoplysninger, får du besked om, at de er registreret og at pengene først hæves, når du har endeligt underskrevet ansøgningen.
Vær opmærksom på: Gebyret hæves, når du har underskrevet ansøgningen. Hvis en evt. medunderskriver ikke ønsker at skrive under, kan du ikke få gebyret refunderet.
Du skal ikke betale
Hvis du ikke mener, at du skal betale, skal du i begrundelsesfeltet skrive hvorfor du ikke mener, at du skal betale, og evt. skrive et referencenummer på en sag, hvor der er en betaling du vil henvise til.
> Læs mere om regler for gebyr ved navneændring
Oversigt over indtastede oplysninger
Her får du vist en oversigt over, hvad du har indtastet - det ønskede navn, din mail og telefonnummer, en evt. medunderskrivers navn og mailadresse, og evt. barnets navn og mailadresse, hvis det er 15-17 år. Nederst står der, hvem der skal underskrive ansøgningen.
Hvis dit barn er 12-14 år, skal barnet selv skrive under på ansøgningen. Det gøres enten med en mus, eller på en trykfølsom skærm. Klik på 'Barnets underskrift', så kommer der en ramme, hvor barnet skal skrive under. Husk at gemme underskriften. Underskriften skal være læselig.
klik på 'Underskriv' for selv at skrive under på ansøgningen
Pop-up vindue - Håndtering af Persondata
Her ser du en oversigt over regler for håndering af persondata i forbindelse med din ansøgning.
Klik nederst på 'Ja, jeg har læst ovenstående'
Signering
Du ledes over til MitID og skal endeligt underskrive ansøgningen.
Kvittering
Du får vist en kvittering, som også sendes til din mailadresse. Her står reference nummeret på sagen og hvis en anden eller flere andre skal medunderskrive, står der navn og mailadresse på vedkommende. Du får også oplyst hvilken myndighed, der skal behandle ansøgningen. Har du spørgsmål til ansøgningen, skal du kontakte denne myndighed.
Medunderskrift (part 2 og evt. part 3)
Gælder det en ansøgning for et barn ml. 12-14 år, skal barnet skrive under på skærmen med en mus, eller med en finger, hvis det er en trykfølsom skærm. Det er vigtigt, at barnet skriver under samtidig med den forælder, som starter ansøgningen.
Hvis barnets ansøgning skal medunderskrives af en anden part, fx en anden forælder, skal ansøgningen medunderskrives af ham/hende inden 14 dage efter den er påbegyndt. Overskrides fristen, skal der udfyldes en ny ansøgning, dog uden gebyr. I den nye ansøgning kan du nemlig markere, at der ikke skal betales, og indtaste reference nummer eller cpr.nr. på den tidligere betalte ansøgning.
HUSK: hvis den barnet skal have navn fra, ikke ønsker at medunderskrive, kan gebyret ikke refunderes.
> Læs evt. mere om gebyr og fritagelse fra gebyr
Hvordan skal der medunderskrives?
Der sendes en mail til den person, som skal medunderskrive (barn fra 15-17 år, anden forælder, plejeforælder el. lign).
Hvis mailen ikke kommer, kan medsigneringen ske ved at besøge borger.dk og logge sig ind i selvbetjeningen 'Medunderskriv ansøgning om navneændring med MitID'. Ansøgningen vil være synlig og afvente en underskrift.
Det videre forløb
Dit barns ansøgning bliver behandlet af din myndighed. Gennemføres navneændringen, modtager du også en digitalt signeret Personattest til digital anvendelse.
> Læs om de forskellige attester
Husk at tjekke status for ansøgningen på "Mit Overblik" på borger.dk. Der kan du også få kontaktoplysninger til den myndighed, der behandler ansøgningen.