Indhold
Skal jeg betale for navneændring ved vielse?
Skal vi begge udfylde en ansøgning om navneændring?
Hvor kan jeg få mere at vide om navne?
Hvordan udfylder du en selvbetjening til ansøgning om navneændring ved vielse?
Navneregler i Danmark
__________________________
Du kan kun anvende bogstaverne (A-Å) i navnet, samt bestemte tilladte specialtegn, der understøttes af det danske CPR-system.
> Find evt. liste over tilladte specialtegn på cpr.dk (nyt vindue)
Skal jeg betale for navneændring ved vielse?
En navneændring ved vielse er ifølge Vejledning om Navne fritaget for gebyr, hvis disse to krav er opfyldt:
- Du ansøger senest tre måneder efter vielsen
- I får et navnefællesskab i form af samme slægtsnavn som mellemnavn og/eller efternavn ved vielsen.
Før vielsen og indtil 3 måneder efter vielsen, skal du ansøge på borger.dk om navneændring ved vielse. Når de 3 måneder er gået, skal du ansøge om en navneændring og betale gebyr.
I behøver ikke at have det fælles navn stående samme sted. Den ene af jer kan have navnet som mellemnavn og den anden som efternavn, hvis I ønsker det.
Ansøger du senest 14 dage før vielsen, vil dit navn være gældende fra vielsesdatoen, hvis navnet bliver godkendt.
Ansøger du efter vielsen, vil dit navn være gældende fra registreringsdato, hvis navnet bliver godkendt.
Ændrer du navn i forbindelse med vielsen uden at tage din ægtfælles mellem- og/eller efternavn, er navneændringen ikke gebyrfri, og der skal ansøges om en almindelig navneændring. Du kan læse om gebyr i Vejledning om navne, afsnit 8.
> Læs mere om gebyr
> Find henvisning til Vejledning om navne
> Læs mere om hvordan du ansøger
Skal vi begge udfylde en ansøgning om navneændring?
Hvis I begge vil ændre navn, skal I udfylde en ansøgning hver. I kan ikke begge søge om navneændring på én ansøgning, heller ikke selv om I skal hedde det samme navn efter vielsen.
Hvis I tager navne fra hinanden, skal I hver starte og underskrive en ansøgning, og I skal også hver især skrive under på hinandens ansøgninger for at give samtykke til, at I må hedde hinandens navne.
Hvor kan jeg få mere at vide om navne?
> Læs artiklen om valg af navne og navneregler i forbindelse med navneændring
> Læs mere om navneændring på Familieretshusets hjemmeside (nyt vindue)
Du kan kontakte personregisterføreren i dit bopælssogn/din sønderjyske kommune, som kan vejlede dig både om navneregler og om, hvordan du skal ansøge om navneændring ved vielse.
Hvordan udfylder du en selvbetjening til ansøgning om navneændring ved vielse?
Du kan finde vejledning til hvordan du udfylder ansøgningen med NemID/MitID herunder.
> Find vejledning til digital ansøgning
Navneregler i Danmark
Navneregler i Danmark står i navneloven og følgende regler:
> Find henvisning til Bekendtgørelse af navneloven
> Find henvisning til Bekendtgørelse om navne
> Find henvisning til Vejledning om navne