Du kan kun anvende bogstaverne (A-Å) i navnet, samt bestemte tilladte specialtegn, der understøttes af det danske CPR-system.

> Find evt. liste over tilladte specialtegn på cpr.dk (nyt vindue)

Indhold

Gebyr
Valg af navn
Fornavn
  Godkendte fornavne
  Ikke godkendte fornavne
Mellemnavn
  Adresseringsmellemnavn
Efternavn
  Slægtsmæssig tilknytning
  Mellemnavn som efternavn
  Dobbelt efternavn med bindestreg
  Fjerne en del af et dobbelt efternavn
  Efternavn fra afdød ægtefælle
  Beskyttet efternavn
  Frit efternavn
  Nydannet efternavn
Samtykke fra andre
Kønsidentitet og ændring af fornavn
Hvor kan du få mere at vide om navne?
Hvordan udfylder du en selvbetjening til ansøgning om navneændring?
Navneregler i Danmark
_____________________________

Når du er myndig, skal du selv ansøge om en navneændring.

Du skal bo i Danmark for at kunne få lavet en navneændring i Danmark. Hvis du bor i udlandet, kan du læse mere længere nede på siden.

Det er tale om én navneændring, uanset om du vil ændre hele dit navn eller blot et enkelt bogstav.

Der er også tale om navneændring, hvis du ønsker at ændre dit navn tilbage til noget, du har heddet tidligere - f.eks. i forbindelse med en skilsmisse.

Gebyr

Det skal betales et sagsbehandlingsgebyr, når du søger om navneændring. Du betaler ikke for navnet, men for sagsbehandlingen af din ansøgning. Det er ikke gratis at tage et navn igen, som du har heddet tidligere.
Du kan ikke få refunderet gebyret, hvis din navneændring ikke kan lade sig gøre, eller hvis du fortryder det navn, som du har søgt om.
Hvis en anden person skal give samtykke til det navn, som du søger om, kan du ikke få refunderet gebyret, hvis personen ikke ønsker at give samtykke. 

> Læs om gebyr

Du kan også læse mere om regler for gebyr i Vejledning om navne, afsnit 8.

> Find henvisning til Vejledning om navne

Valg af navn

Fornavn

Du skal have mindst ét fornavn, men kan godt have flere fornavne, f.eks. Ulla Camilla eller Rasmus Martin. 
Navnene bliver kun til 'ét' navn, hvis du sætter bindestreg imellem dem, ellers er det selvstændige navne. 

Godkendte fornavne

• Du kan vælge fornavne fra listen over godkendte fornavne.
• Du kan vælge mellem pige-, drenge- og unisex-navne. En pige kan ikke få et drengefornavn og omvendt.
• Du kan sætte to godkendte fornavne sammen med en bindestreg, f.eks. Anne-Elisabeth eller Jacob-Tobias.
• Du kan se på Familieretshusets navneliste over godkendte fornavne, om et fornavn er godkendt eller ej.

> Find godkendte fornavne hos Familieretshuset.dk

Ikke godkendte fornavne

Hvis det fornavn, du ønsker, ikke står på listen over godkendte fornavne, kan du ansøge om at få det godkendt. Det gør du i forbindelse med din ansøgning på borger.dk, hvor du bliver bedt om at begrunde, hvorfor du ønsker et ikke godkendt fornavn.
Du kan læse mere om nydannede fornavne i Bekendtgørelse af navneloven §14 stk. 3

> Find 'Ansøgning om navneændring' på borger.dk
> Find henvisning til Bekendtgørelse af navneloven

Mellemnavn

Et mellemnavn er et navn, som står imellem et eller flere fornavne og efternavnet og er oftest et 'ekstra' efternavn.

Eksempel: Ulla Borup Jensen. Her er Borup et mellemnavn, som står imellem fornavnet Ulla og efternavnet Jensen.

Det er valgfrit, om du vil søge om et mellemnavn eller ej. Du må gerne have flere mellemnavne.

Adresseringsmellemnavn

Hvis du er blevet gift (oftest kvinder) før 1. april 2006, kan du have valgt, at du ville bruge dit 'eget efternavn' (pigenavn/familienavn) som mellemnavn.
På det tidspunkt var det ikke muligt at have to efternavnslignende navne registreret i CPR, derfor blev dit mellemnavn et adresseringsmellemnavn. Du har lov at adressere dig med (kalde dig) navnet, men det er ikke et juridisk navn. Navnet kan stå på dit sundhedskort, på breve fra det offentlige og i dit pas, men det står ikke på din attest.

Ønsker du at få navnet som et juridisk mellemnavn igen, skal du lave en navneændring og betale gebyr.

> Find skrivelse om Adresseringsmellemnavn

Efternavn

• Du skal have et efternavn. Et efternavn er det navn, der står sidst i navnerækken og henviser normalt til din slægt (slægtsnavn).
• Du kan kun have ét efternavn, men hvis du ønsker det, kan to efternavne forbindes med en bindestreg. F.eks. Møller-Jensen eller Berg-Vestergård.
  Du kan ikke sætte flere en to efternavne sammen med bindestreg.
  Vær opmærksom på: Sætter du to efternavne sammen med bindestreg, er det et dobbelt efternavn, ikke et nydannet efternavn.

Slægtsmæssig tilknytning

Som regel skal der være en slægtsmæssig tilknytning til det efternavn, som du ønsker. Denne tilknytning skal være i lige linje opad: Forældre til og med tipoldeforældre. Du kan ikke tage et efternavn efter f.eks. en onkel eller en søskende til en bedsteforælder, da det ikke er i lige linje. Du kan heller ikke tage et efternavn fra dine børn.

Mellemnavn som efternavn

Hvis du ønsker dit nuværende eller et tidligere mellemnavn som efternavn, kan du godt få det, også hvis navnet er beskyttet. Beskyttelsen er underordnet, når navnet er i familien (læs ovenfor). Du kan tage et mellemnavn som efternavn, som kommer fra din slægt i lige linje tilbage til og med tipoldeforældre.
Navnet skal være et slægtsnavn, for at kunne tages som efternavn.

Dobbelt efternavn med bindestreg

Du kan kombinere to slægtsnavne med bindestreg, så du får et dobbelt efternavn, f.eks. Møller-Bennedsen.

Fjerne en del af et dobbelt efternavn

Hvis du har et dobbelt efternavn med bindestreg, f.eks. Møller-Bennedsen, så kan du fjerne et af navnene og kun hedde enten Møller eller Bennedsen til efternavn.
Hvis du stadig gerne vil have begge navne, bare uden bindestreg, kan det ene navn placeres som mellemnavn i stedet for.

Efternavn fra afdød ægtefælle

Ønsker du et efternavn fra din afdøde ægtefælle, skal der gives samtykke. Det skal ægtefællens nærmeste pårørende give - oftest børn eller forældre. Ønsker de ikke at give samtykke, kan navnet ikke tages.

Beskyttet efternavn

Hvis der er 2.000 personer eller færre med samme efternavn, er det beskyttet. Du kan få et beskyttet efternavn, hvis det er i din familie, for så har du slægtsmæssig tilknytning (læs forrige afsnit).

Du kan også få en beskyttet efternavn fra din ægtefælle/samlever/plejeforælder, hvis denne samtykker.

Er navnet ikke i familien, kan du kun få navnet, hvis du søger skriftlig tilladelse fra alle personer over 12 år, bosiddende i Danmark, der bærer navnet som efternavn. De skal alle skrive under på en Samtykkeerklæring. Det kan du læse mere om i Vejledning om navne, afsnit 3.10.

> Find ud af hvor mange, der hedder det efternavn du ønsker på Danmarks statistiks hjemmeside
> Find henvisning til Vejledning om navne
> Download Samtykkeerklæring (pdf.)

Patronymnavn

Et patronymnavn er et efternavn, som består af fars eller mors fornavn med en endelse på.

• Er jeres familie fra Danmark, kan I lave patronymnavnet med endelserne -søn eller -datter, f,eks. Hannessøn/Hannesdatter eller  Erikssøn/Eriksdatter.
• Er jeres familie fra en anden kultur med tradition for patronymnavne, kan barnet få et patronymnavn med endelsen fra den kultur, f.eks. -son og -dottir fra Island - Vigdisson/Vigdisdottir eller Sigurdsson/Sigurdsdottir

Du kan læse mere om patronymnavne i Bekendtgørelse af navneloven §7 og i Vejledning om navne, afsnit 3.12

Vær opmærksom på: Patronymnavne kan ikke videregives til børn eller ægtefæller.

> Find henvisning til Bekendtgørelse af navneloven
> Find henvisning til Vejledning om navne

Frit efternavn

Hvis der er flere end 2.000 personer med samme efternavn, er det frit. Du kan selv tage, eller give dit barn et frit efternavn enten som efternavn eller mellemnavn.

Du kan se på Familieretshusets navneliste over frie efternavne, om et efternavn er frit og kan tages af enhver.

> Find de frie efternavne på familieretshuset.dk

Nydannet efternavn

Ønsker du at tage et efternavn, som ingen andre bærer i Danmark, kan du søge om at få efternavnet godkendt. 
Vær opmærksom på: Hvis du kombinerer to godkendte efternavne med en bindestreg, er det et dobbelt efternavn - ikke et nydannet efternavn.

Der er regler for, hvilke navne, der kan godkendes; det kan du læse om i Navneloven §6 og i Navnevejledningen afsnit 3.16

> Find henvisning til Bekendtgørelse af navneloven
> Find henvisning til Vejledning om navne

Sognet sender sagen til behandling hos Familieretshuset

Samtykke fra andre

I nogle tilfælde skal du have samtykke fra andre for, at du må få deres navn. Det kan f.eks. være fra din ægtefælle, samlever eller sted-/plejeforældre. Du skal i ansøgningen oplyse deres mailadresser, så ansøgningen kan blive sendt til underskrift hos dem.

Kønsidentitet og ændring af fornavn

En dreng/mand kan ikke få et pigefornavn, og en pige/kvinde kan ikke få et drengefornavn. Men efter reglerne på navneområdet kan en person, der ifølge navneloven benævnes som transseksuel eller som ganske ligestilles hermed, undtages fra kravet om, at et fornavn skal være kønskorrekt, hvis personen opfylder helt særlige betingelser. 

> Læs om kønsidentitet og navneændring på dig selv - på familieretshuset.dk

Hvor kan du få mere at vide om navne?

Du kan kontakte personregisterføreren i dit bopælssogn eller i din sønderjyske kommune, som kan vejlede dig både om navneregler og om, hvordan du skal ansøge om navneændring.

> Læs mere om ændring af navne på familieretshuset.dk
> Find din myndighed

Hvordan udfylder du en selvbetjening til ansøgning om navneændring?

Du kan finde vejledning til hvordan du udfylder ansøgningen med NemID/MitID herunder.

> Find vejledning til digital ansøgning 

Navneregler i Danmark

Navneregler i Danmark står i navneloven og følgende regler:

> Find henvisning til Bekendtgørelse af Navneloven
> Find henvisning til Bekendtgørelse af navne
> Find henvisning til Vejledning om navne