Kirkebogen, og det at registrere Danmarks borgere, har eksisteret i århundreder. Alle, som fødes i Danmark, skal indskrives i kirkebogen.
I dag er kirkebogen digital, men det har den kun været i ca. 20 år. De fysiske kirkebøger går meget langt tilbage.

Indhold

Begyndelsen
Bøgerne
Selve registreringen
Sønderjylland
Ministerialbogen i moderne tid
Fra 2004 - Den Digitale Kirkebog
Bruger man stadig de gamle kirkebøger?

Begyndelsen

Det startede med Christian IV (1577-1648). Han tog initiativ til en løbende personregistrering i Kongeriget Danmark. Initiativet skyldes et behov for at kende befolkningens antal, blandt andet for at danne et overblik over skattegrundlaget i riget.

I 1600-tallet var det ikke almindeligt at kunne læse og skrive, men præsten var en uddannet mand, og præster var der jo i hele landet, så det blev besluttet, at denne opgave skulle ligge hos dem.

I maj 1645 sendte Christian IV kongeligt brev til landets biskopper, hvor blev det pålagt landets præster at "holde rigtig kirkebog med dag og dato for, hvor mange der fødes i sognet, samt hvor mange der vies og dør". Disse bestemmelser blev gentaget i Danske Lov fra 1683 og igen i senere lovgivning. 

I Danmark har personregistrering derfor mere end 375 års historie med sig.

Den ældste danske kirkebog, som er bevaret, er fra Østrup, og her er de ældste nedskrifter fra 1574 - en del år før det blev påbudt, at føre kirkebøger i Danmark.

Bøgerne

Kirkebogen har udviklet sig gennem århundreder og har ligget til grund for mange forskellige ting – allerede fra 1652 brugte man optegnelser om mænd i alderen 16-40 år, som grundlag for den danske hær, og kirkebogen er også grundlag for de meget senere folkeregistre, som igen er grundlag for Det Centrale Personregister - CPR, som blev indført 1. april 1968, og alle i Danmark fik et personnummer.

I de helt gamle kirkebøger er der bl.a. optegnelser over hvornår folk gik til offentligt skriftemål, hvor man bekendte sine synder foran menigheden i kirken, og fik tilgivelse af præsten; hvornår mødre begyndte at gå i kirke igen, efter de havde født; hvem der var trolovede og meget mere.

Helt op til indførelsen af den digitale registrering, blev der også i mange kirkebøger skrevet hvor mange svangerskaber mødrene havde haft før det barn, som nu blev fødselsregistreret, og hvilken profession mænd havde, når de blev fædre, eller når de var faddere ved dåb – Gårdejer, Handelsmand, Adjunkt, Cand. Mag., Bødker, Mejerist, Arbejdsmand, Murersvend mm.

Moderens profession stod der kun, hvis hun var ugift; Ugift syerske Pauline Jensen, ugift tjenestepige Marie Aagaard mm. Hvis moderen var fraskilt stod der: Fraskilt Gerda Zinck.
Ellers stod kvinderne som '... og hustru Anne Marie Mortensen'.

Selve registreringen

Mange andre lande i Europa havde samme system, hvor præsterne førte kirkebøgerne, og løbende op gennem 1800-tallet blev personregistreringen i flere lande overtaget af staten, men ikke i Danmark.

I Danmark kom der nye regler i 1812. Tidligere måtte præsten selv bestemme, hvordan han ville føre sin kirkebog; alt kunne være i samme bog i kronologisk rækkefølge, så der kunne stå fødsler, dødsfald, vielser, konfirmationer navneændringer mm. imellem hinanden.

Fra 1812 indførtes der bøger til kirkelige handlinger og bøger til de ’civile’ registreringer, så som fødsel og dødsfald, så de kirkelige registreringer og de civile registreringer var i særskilte bøger. I fødselsbøgerne blev dåben og navngivningen af barnet dog også skrevet ind, samt de navneændringer, som ikke var i forbindelse med vielse. Denne opdeling har været fremgangsmåde indtil indførelsen af den digitale kirkebog i ca. 2002.

Fra 1812 skulle bøgerne betegnes Ministerialbøger i stedet for kirkebøger, og der skulle føres to eksemplarer, som ikke måtte opbevares under samme tag, så man have et ekstra sæt, hvis det ene skulle gå til i brand, på anden måde blive beskadiget, eller blive stjålet.

Stadig i dag, er arbejdet med personregistrering i princippet delt i to, selv om personregisterføreren (udenfor Sønderjylland) sidder på kirkekontoret.
Når der registreres Dåb, kirkelig Vielse, Konfirmation, kirkelig Begravelse/Bisættelse, så registreres der kirkeligt for Folkekirken, men når der registreres civilt; Fødsler, Navne, Dødsfald, så registreres der for staten.
Personregisterføreren på kirkekontoret har derfor to selvstændige og adskilte roller – kordegn i Folkekirken og embedsmand for staten.

Sønderjylland

Hertugdømmet Slesvig overgik til prøjsisk styre efter krigen i 1864. Prøjsen indførte et registreringssystem, hvor det var staten, der stod for alle de civile registreringer i form af en lokal kommunal personregisterfører.

Ved genforeningen med Danmark i 1920, stillede Slesvig som betingelse, at de ville bibeholde denne borgerlige registrering. Det blev imødekommet, og derfor laves alle civile registreringer i Sønderjylland stadig i dag af personregisterførere, som er embedsmænd for staten, ansat i de sønderjyske kommuner. 

Ministerialbogen i moderne tid

I 1968 blev det stadfæstet ved lov at borgere skulle anmelde fødsler og dødsfald til personregisterføreren i folkekirken/de sønderjyske kommuner. Tilførsel til ministerialbogen er gyldigt bevis for, at hændelserne har fundet sted.

I takt med, at samfundet har udviklet sig, er der også sket ændringer i forhold til hvor de forskellige registreringer foretages:

Tidligere blev alting registreret i hændelsessognet, (hvor de fandt sted), men siden 1978 bliver alle fødsler registreret i mors bopælssogn/sønderjyske bopælskommune (det sogn/sønderjyske kommune, som mor hører til med sin folkeregisteradresse), uanset hvor fødslen har fundet sted.
Har mor ikke adresse i Danmark, registreres fødslen i hændelsessognet.

Begravelser registreres altid i afdødes bopælssogn. Her registreres den kirkelige handling/ingen højtidelighed, hvor en evt. kremering finder sted og hvad der skal ske med kisten/urnen/asken.

Civil registrering siden 1978 er afhængig af fødselsregistreringssted

For personer, som er fødselsregistreret i en Sønderjysk kommune, vil de civile registreringer altid skulle registreres af den sønderjyske fødekommune, uanset, hvor i Danmark man bor, og de kirkelige registreringer foretages i hændelsessognet.
For personer, som er fødselsregistreret i et folkekirkesogn uden for Sønderjylland, bliver de civile registreringer foretaget i bopælssognet og de kirkelige registreringer foretages i hændelsessognet.

Eneste undtagelse er Navngivning i forbindelse med Dåb – her registreres navnet også i det sogn, hvor dåben finder sted.

Fra 2004 - Den Digitale Kirkebog

Mellem 2002 og 2004 er der indført digital registrering i alle sogne i Danmark, så registreringen overføres direkte til CPR med det samme.

I de sønderjyske kommuner blev registreringen digital i maj 2007.

I takt med digitaliseringens udvikling, skal der i dag også ansøges digitalt om de civile registreringer på borger.dk, så man hjemmefra kan ansøge om Navngivning, Navneændring, Navneændring ved vielse, Omsorgs- og Ansvarserklæring (faderskab/medmoderskab for ugifte) og Begravelse.

Bruger man stadig de gamle kirkebøger?

Ja, i høj grad. Kirkebogen er folks grundlæggende registrering, og hvis der er stavefejl eller mangler i den digitale kirkebog, skal de gamle fysiske bøger konsulteres, så man kan se, hvad der er korrekt, og det kan blive rettet eller tilført. Dette arbejde ligger hos Kirkeministeriets afdeling for personregistrering i en særlig verificeringsenhed.