Er du bedemand og anvender Sundheds- og Kirkeministeriets (det tidligere By-, Land- og Kirkeministeriet) selvbetjeningsløsning 'Anmodning om begravelse og ligbrænding' på borger.dk, er der nu sket en forbedring.
Tidligere har det været sådan, at det kun var anmelder, der fik tilsendt afgørelsen på anmodningen om begravelse og ligbrænding fra begravelsesmyndigheden. Dette er nu ændret således, at du som bedemand også får tilsendt afgørelsen.
Afgørelsen bliver sendt med Digital Post til den digitale postkasse, der tilhører det MitID Erhverv, som du har brugt til at logge på selvbetjeningsløsningen med.