Navneændring på borger.dk
Når du ansøger om navneændring skal du betale gebyr. Du betaler gebyret ved at anføre dine betalingsoplysninger i ansøgningen. Derefter skal du underskrive din ansøgning med NemID/MitID. Hvis du ikke underskriver din ansøgning, bliver gebyret ikke hævet fra din konto, og din ansøgning bliver automatisk afvist.
Du kan betale via MobilePay eller med følgende betalingskort:
Dankort, MasterCard, Maestro, VISA eller VISA Electron.
Gebyret er reserveret på min konto
Så snart du har anført dine betalingsoplysninger i ansøgningen, reserveres gebyrbeløbet på din bankkonto. Pengene trækkes først fra kontoen, når du har underskrevet ansøgningen.
Hvis du ikke får underskrevet ansøgningen, er gebyrbeløbet reserveret i op til 30 bankdage, afhængig af hvilken bank du har.
Du kan bede om at få ophævet reserveringen ved at skrive dit fulde navn og fødselsdato (ikke personnummer).
> Skriv e-mail til Personregistreringsenheden i Kirkeministeriet (betaling@km.dk)
Navneændring på papirblanket
Hvis du ikke kan lave din ansøgning på borger.dk, men udfylder papirblanketten Navneændring, skal du betale med indbetalingskortet på papirblanketten. Du skal vedlægge kvittering for din betaling (ikke kontoudtog), når du afleverer din ansøgning. Du kan betale indbetalingskortet i netbank.
> Download ansøgning om navneændring på papirblanket (pdf.)
> Læs hvordan du betale med girokort