Indhold
Sådan ansøger I om navn på jeres barn på borger.dk med NemID/MitID
Hvordan skal I medunderskrive ansøgningen med NemID/MitID?
Ansøg på papirblanket
Hvornår og hvordan får I besked?
Hvis jeres barn er født i udlandet
Hvis du ønsker at klage
Sådan ansøger I om navn på jeres barn på borger.dk med NemID/MitID
I skal udfylde en ansøgning om navngivning på borger.dk. Hvis I har fælles forældremyndighed, skal den ene forælder påbegynde ansøgningen ved at udfylde og underskrive. Herefter skal den anden forælder medunderskrive. Ansøgningen sendes herefter automatisk til sagsbehandling i barnets bopælssogn/sønderjyske fødekommune (hvis barnet er født i Sønderjylland).
> Ansøg om navngivning med NemID/MitID på borger.dk (nyt vindue)
> Find barnets bopælssogn på borger.personregistrering.dk (nyt vindue)
> Find barnets bopælskommune, hvis jeres barn er født i Sønderjylland
> Læs om forældremyndighed i forbindelse med navngivning
> Slå op i ordbogen, hvis der er ord og betegnelser, du ikke kender
Hvordan skal I medunderskrive ansøgningen med NemID/MitID?
Anden forældremyndighedsindehaver kan medunderskrive på to måder:
- Den anden forælder kan medunderskrive ansøgningen ved at finde den kvitteringsmail, han/hun har modtaget. Kvitteringsmailen er sendt til den mailadresse, som ansøger har angivet i ansøgningen. E-mailen indeholder et link til medunderskrift på borger.dk, hvor der skal medunderskrives med NemID/MitID (der kan ikke underskrives med MitID endnu).
- Efter ansøgningen er udfyldt og underskrevet af den ene forælder, kan den anden forælder medunderskrive ansøgningen ved at logge sig på borger.dk, gå ind under Navngivning og klikke på 'Medunderskriv ansøgning om navngivning med NemID'.
- Vær opmærksom på: Bruger I samme computer, skal browseren lukkes ned imellem de to underskrifter.
> Medunderskriv ansøgning om navngivning med NemID/MitID på borger.dk (nyt vindue)
Vær opmærksom på: En digital ansøgning ligger til medunderskrift i 14 dage efter udfyldning. Herefter slettes sagen, og der skal udfyldes en ny.
Ansøg på papirblanket
Hvis du eller barnets anden forælder ikke har NemID, eller er fritaget for obligatorisk selvbetjening eller Digital Post, skal I udskrive og udfylde en ansøgning om navngivning på papir, som skal afleveres/sendes til barnets bopælssogn. Blanketten må ikke scannes og mailes.
Hvis barnet er født i Sønderjylland, skal blanketten afleveres/sendes til den kommune, hvor barnets fødsel er registreret. Blanketten må ikke scannes og mailes.
> Download Ansøgning om navngivning (pdf.)
> Find barnets bopælssogn på borger.personregistrering.dk (nyt vindue)
> Find barnets bopælskommune, hvis jeres barn er født i Sønderjylland
> Læs om forældremyndighed i forbindelse med navngivning
> Slå op i ordbogen, hvis der er ord og betegnelser, du ikke kender
Hvornår og hvordan får I besked?
Når jeres barns navn er blevet registreret i CPR, modtager I en kvittering og en Personattest i jeres Digitale Post.
Hvis I har ansøgt på papirblanket, får I en Personattest tilsendt med almindelig post.
Hvis jeres barn er født i udlandet
Hvis jeres barn er født i udlandet, skal I navngive barnet i det land, hvor det er født.
Når I kommer hjem til Danmark med jeres barn, skal I henvende jer til Borgerservice i den kommune, hvor I bor, så jeres barn kan blive registreret i CPR. Husk at medbringe de dokumenter (fødselsattest mm.), I har fået i forbindelse med registrering af fødslen og navnet i det land, hvor jeres barn er født.
Hvis du ønsker at klage
Hvis du ønsker at klage, er personregisterføreren i dit bopælssogn/sønderjyske fødekommune forpligtet til at oplyse dig om, hvordan du klager, hvad tidsfristen er, og hvad du kan klage over.
Du skal sende klagen til personregisterføreren i dit bopælssogn/sønderjyske fødekommune. Klagen og alle sagens dokumenter sendes derefter til Familieretshuset, som behandler klagen. Du modtager besked fra Familieretshuset med svar på din klage.
________________________
Øvrige relevante links
> Læs mere om navneregler
> Læs mere om personattesten
________________________